Seges har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2014.

Og man er kommet ud med et overskud på 7,6 millioner kroner, hvilket er en forbedring af resultatet på 12 millioner kroner i forhold til året før, oplyser Seges, hvor administrerende direktør Jan Mousing betegner resultatet som meget tilfredsstillende:

- Vi har blandt andet oplevet svigtende indtægter fra vores forskningsbevillinger, hvilket har presset vores økonomi. Trods det er vi altså kommet i mål med at sikre et positivt resultat, hvilket kun er lykkedes gennem en meget fornem og dedikeret indsats fra medarbejdere og ledere, siger han på Seges hjemmeside.