Uenighed i hvordan ledelse, kommunikation og juridisk strategi skal udmøntes, har fået BL-direktør Bjarne Nigaard til at sige op.
Bæredygtigt
landbrugs administrerende direktør Bjarne Nigaard, der har været ansat i
Bæredygtigt Landbrug i tre år og tiltrådte stillingen som direktør i 2014,
ophører som direktør. Det har han skriftligt meddelt Bæredygtigt Landbrugs
bestyrelse. Parterne er ikke enige om, hvordan ledelse, kommunikation og juridisk strategi skal udmøntes, oplyser man i et nyhedsbrev.
Bjarne Nigaard har samtidig takket ja til andre jobmæssige udfordringer, lyder det.
- Det
har været tre spændende og betydningsfulde år for mig og for dansk landbrug, og
jeg er glad for at have været en del af de vigtige skridt, der er taget i den
rigtige retning for erhvervet. Jeg ønsker alle Bæredygtigt Landbrugs medlemmer
det bedste for fremtiden, og håber deres lange tålmodige kamp vil blive
belønnet, siger Bjarne Nigaard
Fra formand
for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, lyder det, at Bjarne
Nigaard har bidraget til organisationen med sine glimrende kompetencer i tre
år, og det har været med til at gøre en stor forskel.
- Vi er ærgerlige over, at
vore veje skal skilles, men samtidig glade for, at Bjarne Nigaard kan tage sine
kompetencer med videre til sin nye stilling. Vi ønsker Bjarne held og lykke, siger han.
Parterne
understreger, at der fortsat er og altid har været fuld enighed omkring
foreningens mål med at forbedre vilkårene for dansk landbrug.
Parterne
har i enighed besluttet, at ud over ovennævnte gives ikke yderligere
kommentarer.
I en midlertidig periode har Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse
konstitueret foreningens faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, som direktør.