Maskine bejler til konventionel dyrkning
Konventionelle og pløjefri dyrkere kan få stor glæde af Biorotoren fra Lunde Maskincenter, spår udviklerne
Her i efteråret har Lunde Maskincenter skyndsomt testet Biorotoren i en sent høstet kornmark, hvor den snittede halm er efterladt, for derved at finde ud af, om maskinen kan anvendes som et øverligt stubredskab straks efter høst og uden forudgående harvning med henblik på hurtigt at skabe et velfungerende falsk såbed.
- Det kan den sagtens, og jeg tør godt love, at med en hastighed op til ti kilometer i timen sørger maskinen ikke blot for at blande stub- og halmrester med de øverste to til tre centimeter jord. Den efterlader også en særdeles jævn mark og skaber et helt perfekt falsk såbed, hvor ukrudt og spildfrø helt sikkert vil spire villigt, fortæller Hans Rabjerg Nielsen, produktudvikler hos Lunde Maskincenter, der længe har testet Biorotoren under mange forskellige forhold.
Falsk supersåbed
Hans Rabjerg Nielsen kan nemt se for sig ved samme lejlighed at etablere en efterafgrøde af sennep eller olieræddike med en eldrevet multispreder foran på traktoren.
- Det skal nok spire, lover han.
Perspektiverne er derfor tilstede for, at også økologer kan etablere en efterafgrøde sådan som de konventionelle gør det.
- Og stod det til mig, kunne man i kvikinficerede marker vente til umiddelbart før frosten sætter ind, behandle jord og efterafgrøde i ti centimeters dybde med Biorotoren og satse på, at alle saftholdige kvikstængler går til grunde, fordi de ligger på overfladen og får frost.
- Vi har allerede flere års erfaring med prototyperne til den færdige Biorotor. Herfra ved vi, at den kan bekæmpe skræpper og gråbynke, når økologiske mælkeproducenter skal lægge deres græsmarker om. Jeg tror, effekten er, at netop skræpper og gråbynke, men også kvikrødder, bliver beskadiget og tilstrækkeligt svækkede af Biorotorens behandling og derfor går til grunde, når de efterlades ovenpå jorden, lyder det fra Hans Rabjerg Nielsen, der gerne henlægger en fjerdedel af arealet til ukrudtsbekæmpelse om foråret ved hjælp af hurtig udtørring fremfor usikkerheden i denne strategi i våde efterårsmåneder.
Til konventionel
Hans Rabjerg Nielsen er dog ikke optaget af at arbejde med fastlåste koncepter for anvendelsen af den robuste og færdigudviklede Biorotor.
- Det interessante ved den er, at den anvendes til mange forskellige ting, og også vil være interessant for konventionelle landmænd. Vi har lige testet den på en mark med det snittede halm, som det ligger efter mejetærskeren, hvor det fungerer nemt og fint uden nogensinde at efterlade bunker. Ligeledes har vi kørt i stubben efter en majsmark og indstillet den til netop at få fat i de nedkørte stubbe og stængeldele, der brydes og efterlades på en i øvrigt jævn overflade.
- Med den hydraulisk aktiverede bagskjold kan vi regulere, om plantedele, stub og stængelukrudt skal lande helt oven på jorden eller blandes ind i de øverste par centimeter. Man kan sige, at vi kan regulere graden af jordkontakt, ligesom jeg er helt sikker på, at det både har en betydning for, at jordbakterierne kommer hurtigt i gang, eller alternativt, at udtørringen af stængelukrudt og tuer hurtigt sker, når rotorens Hardox -ingre beskadiger plantedelene, siger han.
Rotoren roterer med 300 omdrejninger i minuttet.
Seks liter diesel pr. hektar
Den relativt kraftige bearbejdningsgrad fører naturligvis et brændstofforbrug med sig.
Hans Rabjerg Nielsen har nogle umiddelbare registreringer fra en seks meter Biorotor drevet af en 250 hk traktor.
- Jeg erkender, at vore erfaringer er herude fra det vestjyske og derfor begrænset til såkaldt morjord og til sandmuldede jordtyper. Men med en seks meter maskine i ti centimeters dybde og en fremkørselshastighed på 10 kilometer forbrugte en 250 hk traktor 35 liter diesel i timen, svarende til seks liter pr. hektar.
- Forbruget bliver naturligvis langt mindre, når maskinen arbejder to til fire centimeters dybde, måske kun halvdelen. Omvendt erkender jeg, at en svær lerjord nok fordobler brændstofforbruget i forhold til det, vi har kørt med.
Vedligehold
Vedligeholdelsesomkostningerne har Hans Rabjerg Nielsen også et bud på.
- Nogle vil nok påstå, at vi har overdimensioneret gearkassen, men til gengæld kalkulerer vi så ikke med, at den går i stykker. Nu, hvor vi har fået dimensioneret kileremmene korrekt og lagt gummiklodser ind i hvert tandophæng, kan vi nogenlunde regne levetiden ud. Vi forventer udskiftning af kileremme, gummiklodser og Hardox-tænder ved mindst 100 hektar pr. meter arbejdsbredde, alt efter jordtype og arbejdsdybde.
Skifter man det hele systematisk og på en gang, giver det en omkostning til disse dele på 5.000 kroner pr. meter arbejdsbredde, lyder det rummelige skøn for vedligeholdelsesbudgettet, der naturligvis vil have variationer i forhold til jordtype og det bearbejdede areal pr. år.
