Når der den 2.- og 3. oktober er Kimbrerskue i Aars i Himmerland, bliver det med flere malke- og kødkvæg end sidste år
Tilmeldingen af dyr til Kimbrerskuet den første weekend i
oktober er afsluttet, og arrangørerne bag kan melde om stor opbakning trods
vanskelige tider i landbruget.
- Vi er klar over, at især mælkeproducenterne lige nu er
udfordret mere end nogensinde. Derfor har vi også fuld forståelse og respekt
for, at nogle vælger udstilling på dyrskuer fra, siger ledelsen, som er stolte
over at kunne byde velkommen til 90 malkekøer, fordelt på de fire malkeracer,
mod 86 styk sidste år.
Det er især DH og DRH, som har meldt mange dyr til i år.
Kødkvæget i fremgang
For kødkvægs vedkommende kan de bryste sig af en fremgang
med cirka 25 procent fra 111 dyr sidste år til 145 dyr i år.
Blandt andet kommer der hele 56 charolais-dyr i ringen,
som kæmper om både at blive den bedste indenfor racen, men også om at blive den
bedste på tværs af alle kødkvægsracerne.
I alt 11 racer vil
være repræsenteret, når publikum besøger staldene om lørdagene. I år er flere
racer tilbage på skuet. Det gælder angus med hele 14 stk., skotsk højlandskvæg
med 4 stk. og blåhvid med 4 stk.
- Det er positivt, at vi får flere racer repræsenteret,
siger Henrik Schøler, der er koordinator for kvægudstillingen.