Lektor: Sprøjtemidler giver lavere IQ og dårligere motorik

Gravide kvinder, der færdes i et miljø med sprøjtemidler, får børn med lavere IQ og dårligere, viser dansk undersøgelse.

Når fostre udsættes for sprøjtemidler i det aller tidligste stadie – på det tidspunkt, hvor deres mødre ofte endnu ikke ved, at de er gravide – nedsættes børnenes intelligenskvotient og deres motoriske udvikling.

Det fremgik af en konference om hormonforstyrrende stoffer, som blev afholdt i København for nylig, hvor lektor Helle Raun Andersen, afdeling for miljømedicin ved Syddansk Universitet, netop fortalte om sprøjtemidlers betydning for hjernens udvikling.

De kedelige kendsgerninger baserede lektoren på et dansk studie af børn af kvindelige væksthusgartnere, der under deres tidlige graviditet arbejdede i fynske væksthuse 1997-2001, hvor der blev anvendt sprøjtemidler, samt på en række udenlandske forsøg.

Effektivt Landbrug har også tidligere refereret fra undersøgelsen, hvordan det har vist sig, at de babyer, der var eksponeret for sprøjtemidler i fostertilstanden, fødtes ved en lavere fødselsvægt, ligesom man har set ved børn af rygere, og at børnene senere havde større tendens til fedme.

Det danske studie er blot et af flere, der viser en sammenhæng mellem gravide kvinder, der er udsat for sprøjtemidler, og udviklingen af fostrenes hjerner.

Savner forklaringer

Selvom flere studier altså viser en sammenhæng mellem fostres eksponering for sprøjtemidler og kvaliteten af den hjerne, der skal tjene børnene resten af deres liv, så ved man ikke helt, hvad det er, der sker.

- Sprøjtemidler indeholder en lang række bioaktie stoffer, der er designet til at slå ihjel, og derfor er der mange af dem, der indeholder cellegifte, forklarede lektor Helle Raun Andersen.

- Sprøjtemidler indeholder også hormonforstyrrende stoffer. Men især insektgifte – altså pesticider - indeholder stoffer, der indvirker direkte på nervesystemet.

Det er altså noget af en cocktail af mange forskellige stoffer, som kan påvirke udviklingen af fostre, og derfor ved man ikke helt, hvad det er der sker. Man ved bare, at påvirkningen er der, forklarede lektoren, som dermed heller ikke var i stand til at give ret mange specifikke midler skylden.

Hun påpegede desuden, at der hele tiden sker en udvikling, idet nogle midler forsvinder fra markedet, mens andre midler kommer til.

Læs mere om de forskellige undersøgelser i Effektivt Landbrug tirsdag den 13. oktober.





Læs også