Færre udenlandske praktikanter i dansk landbrug

Der er i løbet af i år sket et fald i antallet af udenlandske praktikanter i dansk landbrug

Nye krav til udenlandske praktikanter i landbruget har givet et voldsomt fald i antallet af unge udlændinge, der lægger vejen forbi danske gårde. Sidste år var der omkring 1.500 udenlandske praktikanter i dansk landbrug. I år ender tallet på cirka 1.000. Det skriver DR P4 Syd.

I LandboSyds område har man en tradition for at tage mange praktikanter fra især Ukraine og Brasilien. Derfor er det et stort kulturelt tab for landbruget, når færre udenlandske unge kommer til Danmark, mener man.

- De danske landmænd gør praktikanterne klogere på moderne landbrug. Og praktikanterne bringer nye perspektiver her til landet, siger Frida Søllingvraa, der er rekrutteringsansvarlig hos LandboSyd.

De strammere krav til udenlandske praktikanter handler først og fremmest om sprogkundskaber. De unge skal bestå en prøve i engelsk, tysk eller nordisk sprog, før de kommer til landet.

Reglerne blev indført i år blandt andet for at hindre, at udenlandske praktikanter bruges som billig arbejdskraft.

Læs også