Danish Crown har udpeget en ny kommunikationsdirektør som
erstatning for Anne Willemoes, der stoppede den 1. december for at etablere sig
som selvstændig konsulent og rådgiver.
Og det er 56-årige Erik Eisenberg, der overtager
direktørposten.
- Det
er et drømmejob at få ansvar for Danish Crowns globale kommunikation – fordi
produkterne kendes og forbruges af millioner af mennesker, og fordi firmaet har
vital betydning for dansk eksport. Jeg har stor respekt for det arbejde, der
allerede er gjort for at udvikle DCs omdømme og brand, og jeg glæder mig til at
arbejde tæt sammen med den nye topchef, medarbejdere og ejere om at nå endnu
videre, siger Erik Eisenberg i en pressemeddelelse.
Erik
Eisenberg er oprindeligt journalist og har blandt andet virket på
Jyllands-Posten, TV2, Børsens Nyhedsmagasin og Ekstra Bladet, hvor han var
nyhedsredaktør og redaktionschef.