Onsdag åbnede et mini-landbrug i en park på Nørrebro i København. Et transportabelt et af slagsen, skriver Politiken.
Impact Farm er navnet på et mini-landbrug i to etager, som
netop har set dagens lys i Hans Tavsens Park på Nørrbro i København.
Det er en gammel shippingcontainer og genbrugsplanker der
danner skellettet for den produktion, der skal generere tre til seks ton frugt
og grønt om året, oplyser Politiken.
Landbruget i Hans Tavsens Park fungerer som pilotprojekt
og generalprøve for det koncept, som Mikkel Kjær og Ronnie Markussen deres
firma Human Habitat har udviklet.
Ideen er, at alle materialerne til landbruget skal kunne
pakkes i en container, og så ellers sendes som samlesæt til steder overalt på
kloden, hvor forholdende ikke umiddelbart egner sig til landbrug, eller hvor
pladsen er trang.
Impact Farm' er hydroponisk, hvilket betyder, at man ikke
behøver jord for at dyrke afgrøderne. Og et hydroponisk landbrug åbner nye
muligheder for at dyrke frugt og grønt i både ørkener, klippelandskaber eller
på parkeringspladser i byen. Landbruget er også selvforsynende, når det kommer
til vand, elektricitet og varme, forklarer de to initiativtagere
til Politiken.