Interesse for at følge øko-spor på plantekongres

På årets plantekongres er der blandt andet fokus på økologi og omlægning

På årets plantekongres i Herning er økologi og omlægning blandt emnerne.

Og ifølge Økologisk Landsforening er der stor interesse for netop økologi blandt planteavlerne. 200 deltagere har således pt. tilmeldt sig torsdagens øko-spor.  

På temamødet ”Omlægning til økologi – markedet og landmanden” torsdag formiddag lægger markedschef i Økologisk Landsforening Henrik Hindborg ud med at give deltagerne et brush-up på den økologiske markedssituation.

- Der er masser af plads i markedet til, at flere landmænd kan lægge om til økologi. Der er attraktive afregningspriser på økologi inden for mange produktområder, og vi har udsigt til en længere periode med decideret mangel på økologiske råvarer, lyder det fra Henrik Hindborg forud for plantekongressen.

Blandt torsdagens øvrige oplægsholdere er øko-planteavler Torben Matthiesen, der fortæller om sine erfaringer med omlægning til økologi.

Årets plantekongres finder sted den 20.-21. januar.

Læs også