Formandsskifte hos Kolding Herreds Landbrugsforening

Formandsskiftet i Kolding Herreds Landbrugsforening blev markeret ved en velbesøgt reception hos KHL på Niels Bohrs Vej i Kolding fredag d. 1. april.

Trods fantastisk vejr til forårsarbejde i marken mødte mange landmandskolleger op sammen med medarbejdere fra KHL, da den hidtidige formand, Thomas Hansen, overdrog depechen til Hans Damgaard. Repræsentanter fra naboforeningerne, Koldings borgmester Jørn Pedersen samt tidligere minister Eva Kjer Hansen var også blandt gæsterne.

Hans Damgaard, KHL’s nye formand, der med sine 36 år er én af landets yngste landboforeningsformænd, tjente i 1997 hos den afgående formand Thomas Hansen og har de seneste to år været i bestyrelsen med Thomas som formand. Så dagen markerede populært sagt et farvel til læremesteren og et velkommen til den unge karl!

Læs også