Foråret er gået i gang, men derved betyder det ikke, at LandboUngdoms styregruppe for DM i pløjning 2016 er gået i dvale, de arbejder nemlig på at blive klar til at reklamere for stævnet sommeren over.
Logoet for stævnet er på plads, og det vil foreningen gøre synligt mange steder rundt omkring i Jylland ved dyreskuer, traktortræk og andre af LandboUngdoms arrangementer, fortæller Kristoffer Høj, der er PR ansvarlig for DM i pløjning.Jagten på udstillere og sponsorer er gået ind
Kristoffer Høj fortsætter - For at DM i pløjning skal kunne lade sig gøre er sponsorjagten også gået ind, og vi takker alle, der vil bakke dem op ved at være sponsor og eller udstiller ved stævnet. Under stævnet planlægger vi en udstilling, hvor publikum kan se produkter som f.eks. maskiner fra forskellige firmaer.
- Vi gør meget for at gøre stævnet synlig, ikke mindst for vores sponsorer. De skal have den synlighed, som de er blevet lovet, hvad enten det er i stævnekatalog med annonce, på stævnets hjemmeside eller på udstillingsarealet under stævnet, slutter Kristoffer Høj.
Fakta om DM i pløjning 2016:
Entre: 50 kr. pr. dag. Børn op til 10 år er gratis. LU medlemmer gratis (mod at vise gyldigt medlemskort).
Stævneadresse: Hedegård, Lundhedevej 28, 7200 Grindsted
Tid: 28.-29. oktober 2016. Åbningstider på stævnepladsen: Kl. 8.30-17.30
28. oktober 2016 kl. 9.35 -16.30 Pløjning: Skole DM, LU pløjning.
29. oktober 2016 kl. 9.30-16.00 Pløjning: LU- og veteran pløjning.
29. oktober 2016 kl. 18.30 Pløjefest på Grindsted Landbrugsskole
Yderligere oplysninger:
Kristoffer Høj, PR ansvarlig ved DM i pløjning 2016. Tlf. 40189639
Simon Jensen, formand for styregruppen for DM i pløjning. Tlf. 61745281