Jorden skal være mere frugtbar

Ukrudtet forsvinder, når jorden er i balance, lyder det fra arrangørerne af dette års kursus i opbygning af jordens frugtbarhed.

Humus-opbygning i jorden er mere end nogensinde aktuel, idet det er vejen til, at vi kan imødekomme klima-udfordringen, gøre os uafhængige af konventionel gødning, hæve udbytter, forbedre kvalitet og sundhed m.m.

Det påpeger den kendte forkæmper for brugen af aktive mikroorganismer i landbruget, Knud Dencker-Jensen, Stågerup, i forbindelse med en omtale af et nyligt startet kursus i opbygning af jordens frugtbarhed.

Det nævnte kursus i jordbundsfrugtbarhed afholdes i samarbejde med planteavlskonsulent Martin Beck fra Økologisk Landsforening, landmand Friedrich Wenz og agraringeniør Dietmar Näser fra det tyske Wenz Academy samt med værtsbedriften, Almende i Sønderjylland. Kursusstedet er Fredriksgaard, Dravedvej 12, Løgumkloster.

Kurset, som i år afholdes for tredje gang, strækker sig i alt over ni dage. Første modul fandt sted tre dage i marts.

Der følges op med todages feltarrangementer i april (22.-23.), i juni og i september med både teori og praksis. Kurset, der koster 18.000 kroner pr. deltager, er fuldtegnet med 30 deltagere.

Læs mere om kurset i LandbrugFyn i næste uge.

Læs også