Danske buræg er de æg, der giver det laveste klimatryk.

Den vurdering var refereret i Effektivt Landbrug torsdag den 7. april på baggrund af mødet »Hønen og ægget«, som blev afholdt af Tværfagligt Fødevareforum på Frederiksberg den foregående tirsdag. Et møde som avisen rapporterede fra.

Og på baggrund af den vurdering foreslog en tilhører under debatten ved det omtalte møde, at burægsproducenterne begynder at kalde deres æg for klimaæg. 

Greenwashing?

Men på facebook, hvor Effektivt Landbrugs rapportering fra mødet er blevet delt, har der været ytret mistro til påstanden, der er blevet kaldt »greenwashing«, og ligesom tallene, der ligger bag påstanden, også har været efterspurgt.

Om der er tale om greenwashing, som er det udtryk, der bruges, når noget bliver forsøgt gjort grønnere og mere miljørigtigt, end det i virkeligheden er, var avisen naturligvis interesseret i af få afdækket.

Derfor har vi nu gravet Landbrug & Fødevarers (L&F) tal frem omkring fodereffektivitet under forskellige produktionsformer, der blev fremlagt på mødet, og som lå til grund for vurderingen omkring klimavenlighed. Tallene kan ses i en af tabellerne her på siden. 

Burhøner bruger mindre foder

Tallene omkring foderforbrug er også præsenteret i fire kortfilm på vimeo.com, hvor L&F viser produktionsforholdene for hver af fire produktionsformer buræg, frilandsæg, skrabeæg og øko-æg.

I de fire film drages der ingen konklusioner om, hvilken produktionsform der er den mest klimavenlige, men i samtlige fire film, hvor foderforbruget varierer fra 1,9 til 2,4 kg foder pr. kg æg, konkluderes det, at æg i det hele taget er en klimavenlig spise.

Det er dog ikke udelukkende på mødet på Frederiksberg, at der opstod en vis konsensus blandt deltagerne omkring, at buræg, der præsenterede laveste foderforbrug blandt de fire produktionsretninger, dermed også måtte det mest klimavenlige af de fire typer æg.

Det er også noget, der underbygges af livscyklusanalyser på bæredygtigheden og klimavenligheden ved forskellige produktionsformer, der er foretaget af den skotske forsker Michael MacLeod fra universitetet i Edinburgh.  

Æg og fjerkræ vinder

Af MacLeods forskning fremgår det, at, at fjerkrækød er den store »klimavinder« indenfor animalske fødevarer, skarpt forfulgt af æg. Herefter rangerer de resterende typer kød med svinekød øverst, skarpt forfulgt af mælk og med en vis distance til oksekød og fårekød. Desuden fremhæver han på baggrund af sine livscyklus-studier, at konventionel fjerkræproduktion som mere bæredygtig og klimavenlig end de mere ekstensive produktionsformer som eksempelvis økologi.

Forskeren påpeger, at for dem, der ønsker at spise kød, er den en fordel – ud fra et ønske om hensyn til bæredygtighed og klimabelastning - at spise æg og fjerkræ.

På den anden side tager han også de knap så »klimavenlige«, firemavede dyr i forsvar ved at påpege, at de netop kan udnytte planteprodukter, som de enmavede dyr og mennesker ikke er i stand til at fordøje.

Michael MacLeod har blandt andet fremlagt sine forskningsresultater ved Worlds Poultry Congress i Brisbane i 2007 og senere som kapitlet »Environmental sustainability of egg production and processing« i bogen »Improving the safety and quality of eggs and egg products«, der er udgivet i 2011. 

Økologi er ikke klimavenligt

Michael MacLeod oplyser, at fjerkræbranchen som helhed er mere klimavenlig end den resterende animalske produktion, men han fastslår også ud fra sin livscyklus-undersøgelser, at den konventionelle fjerkræproduktion generelt er mere klimavenlig end de mere ekstensive produktionsformer som eksempelvis den økologiske.

Også blandt danske økologer har man anerkendt, at økologien har udfordringer med bæredygtigheden og klimavenligheden i forhold til den konventionelle produktion.

Læs hele artiklen i EffektivtLandbrug WeekEnd