Det er meget vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed om randzoneretssagen, siger traktordemontrations-arrangøren, Lars Larsen
Når morgentrafikken har lagt sig i Holstebro onsdag morgen
klokken 9.30, rammes byen af et syn, som borgerne aldrig har set før.
Det lover landmanden Lars Larsen, der er medlem af
Bæredygtigt Landbrug og arrangør af den traktordemonstration, som finder sted
samtidig med randzoneretssagen i byens retshus.
Her står landmand Povl Blak Bojer tiltalt for ikke have
udlagt randzoner på vandløb svarende til 300-400 meter.
Lars Larsen fortæller, at mindst 30 traktorer vil køre
gennem byens gader i løbet af formiddagen. Måske endda flere.
- Nu regner det jo, så det hjælper lidt her midt i
forårsarbejdet. Så har folk da i hvert ikke den undskyldning for ikke at komme,
siger Lars Larsen.
Han forklarer, at præcis klokken 9, når traktorerne er
samlet på Nørre Boulevard i Holstebro, vil alle dytte i hornene og blinke med
lysene samtidig.
Det sker for at markere, at retssagen er startet. Når
klokken slår 9.30, vil man med politieskorte køre rundt i gaderne i Holstebro.
Læs mere i onsdagens trykte udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.