Situationen for fynske landmænd er alvorlig. Det kom klart til udtryk ved Centrovice-generalforsamlingen.
- Det er den skarpeste tone, vi har hørt fra dig, Niels
(Niels Rasmussen, red.). Og tak for det, for det er nødvendigt. Det er nemlig
blevet nok for os.
Jens Bo, Roerslev, og hans kolleger i fynsk landbrug har
fået nok. Det kom til klart til udtryk ved aftenens generalforsamling i
Centrovice.
- Vi bliver ikke lyttet til. Derfor må vi står sammen med
andre erhvervssektorer, som også bøvler med overimplementering og urimelige
rammevilkår over for de politiske magthavere, understregede den nordfynske
kvægbruger.
Ivan Pedersen fra Stenløse opfordrede til, at
kommunikationen kommer yderligere op i omdrejninger, og Poul Rasmussen, Revninge, fandt,
at Centrovice’s budskaber ofte slutter for svagt.
- Jeg er også medlem i Bæredygtigt Landbrug - de slutter på
en helt anden og endnu mere markant og bombastisk facon, og brænder derfor mere
igennem, sagde han.
Måske for komplicerede
Niels Rasmussen havde i sin formandsberetning forinden taget
den dystre mine på, ikke mindst i forhold til finansverdenens manglende vilje
til tilvejebringelse af billig kapital og af vandområdeplanerne. Men han
erkendte i sit svar, at budskaberne måske kan være lidt for komplicerede for at få alle ting med.
- Og selvfølgelig vil vi hele tiden forsøge at sige tingene,
som de er, lovede formanden.