- Strategien sætter en stopper for spekulationer i pressen, lyder det fra bestyrelsesformand i Kongskilde Lars Sørensen
Fremover vil alle landbrugsmaskiner- og løsninger fra
Kongskilde Industries A/S bliver markedsført under navnet Kongskilde og den
røde brand-identitet.
Det er ideen bag Kongskildes nye strategi; den såkaldte ”One
Brand”-strategi. Det oplyser DLG.
- One Brand-strategien er vores svar på fremtidige
udfordringer. Kongskilde og dets forhandlernetværk vil også være her fremover,
siger DLG-koncernchef, CFO og bestyrelsesformand i Kongskilde Lars Sørensen på
DLG’s hjemmeside, hvor han fortsætter:
- Det viser vores klare ønske om, at Kongskilde skal
fortsætte som et separat mærke. Og strategien sætter en stopper for
spekulationer i pressen i den seneste tid.
Ifølge Lars Sørensen vil resultatet af den igangværende
proces blive et mere profitabelt Kongskilde:
- På et senere tidspunkt vil vi overveje at finde en ny
ejer eller partner for at udnytte Kongskildes potentiale fuldt ud – uden at
svække Kongskildes brand eller det veletablerede forhandlernetværk.
Da DLG i februar præsenterede sit regnskab, stod det klart,
at maskinfabrikken Kongskilde Industries i 2014 blev nedskrevet med 555
millioner kroner.