Det bliver enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Europa-Kommission, der skal tage stilling til godkendelse af slagterifusion
Fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har man endnu ikke
modtaget en anmeldelse af fusionen mellem Tican og Danish Crown.
- Men det er heller ikke overraskende, for de har først
annonceret det i dag. Men, hvis og når vi får den, så vil vi selvfølgelig
behandle den, lyder det fra kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Adrian Luebbert.
Han fortæller, at det bliver enten Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller EU-Kommissionen, som skal tage stilling til om
fusionen kan godkendes. Som det er sædvanen i den slags sager, så skal
virksomhederne nu blandt andet give oplysninger om virksomhederne, hvordan
transaktionen præcist skal foregå, og komme med en beskrivelse af de markeder,
som de er aktive på.
Jeg går ikke ud fra,
at du nu vil sige noget om nu, hvorvidt Danish Crown og Tican får svært eller
let ved at få godkendt den her fusion?
- Nej, det kan jeg desværre overhovedet ikke. Hvis det
var, at vi eller Kommissionen teoretisk havde en dialog med dem, så er den
dialog fortrolig, ind til anmeldelsen formelt er indgivet. Og for det andet, så
vil det være en verserende sag, og der har vi selvfølgelig en dialog med
virksomhederne, men det er ikke noget, som vi kan udtale os om til pressen, en,
siger Adrian Luebbert.
Han forklarer, at en godkendelsesproces kan forgå i to
faser. Første fase er en omkring en måned og alle fusionssager skal igennem den
første fase. Er der herefter behov for at følge noget op kommer en fase to, som
typisk tager op til et par måneder.
Læs mere om fusionen – og reaktioner på nyheden – i Effektivt
Landbrug onsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.