Resultatet udløser et udbytte på seks millioner kroner til LandboNords omkring 1.300 medlemmer
LandboNord kommer ud af 2014 med det bedste resultat
nogensinde.
Overskuddet før skat blev således på 8,6 millioner kroner
svarende til en forbedring på 20 procent i forhold til året før. Og resultatet
udløser den største udlodning nogensinde til LandboNords ejere.
- Vi er glade for at kunne konstatere, at 2014 blev det
bedste år nogensinde i LandboNords historie. Vi har udvidet vores samarbejde
med de eksisterende kunder og har samtidig formået at tiltrække nye uden at øge
vores omkostninger i væsentlig grad, siger administrerende direktør i
LandboNord Uffe Bertelsen i en pressemeddelelse.
- Faktisk kan vi i 2014 se fremgang inden for stort set
alle vores forretningsområder. Det er er meget tilfredsstillende, tilføjer han.
Han peger på, at resultatet udløser et udbytte på seks
millioner kroner til LandboNords omkring 1.300 medlemmer – og at udbyttet
svarer til omkring 10 procent pr. i rabat pr. købt time i LandboNord i 2014.
Omregnet til kroner svarer rabatten til medlemmerne til en
gennemsnitlig rabat pr. købt time på 80 kroner.
- Det skal være attraktivt at være medejer af LandboNord,
og det er klart, at det skal komme vores ejere til gode, når vi leverer et godt
resultat, lyder det fra Uffe Bertelsen.
Omsætningen steg fra 136 millioner kroner i 2013 til 156
millioner kroner i 2014. Overskuddet efter skat udgør 6,9 millioner kroner,
oplyser LandboNord.