Når Ribe Dyrskue løber af stablen den 31. juli, kan
arrangørerne se tilbage på 150 års dyrskuehistorie.
Og man er helt klar til at fejre jubilæet.
- Vi har stor respekt for, at det er en historisk
begivenhed, som fortjener ekstra opmærksomhed. Og uden at røbe for meget kan
jeg love, at vi får en prominent åbningstaler, og underholdningsprogrammet
bliver ekstra stort i år.
Sådan lyder det fra Niels Damsgaard Hansen, der er ny
tovholder for Ribe Dyrskue.
Han peger på, at der især for børn og børnefamilier er
grund til at aflægge Ribe et besøg på dyrskuedagen, for arrangørerne har meget
fokus på at gøre dyrskuet til en familiebegivenhed.
I anledning af jubilæet går Ribe Handelstandsforening i
øvrigt meget aktivt ind samarbejdet med Sydvestjysk Landboforening, som står
bag Ribe Dyrskue.
Målet er at skabe en sammenhængende oplevelse, hvor byens
handlende byder ind med aktiviteter og gode tilbud, så det bliver ekstra attraktivt
at komme til Ribe i dagene omkring dyrskuet.