Arla sænker ikke mælkeprisen i denne omgang, men meddeler, at der sandsynligvis er yderligere prissænkninger på vej
Arlas a conto-pris forbliver uændret i februar – nemlig 222,5
øre pr. kg standardmælk. Det oplyser Arla fredag.
- GDT-auktionen fortsætter med at vise svage positive
tendenser, men ubalancen mellem udbud og efterspørgsel fortsætter. Der er
fortsat negativt pres på markederne, hvilket påvirker hele den europæiske
mejeribranche, lyder det fra Arla.
Ifølge mejerigiganten er det på grund af udviklingen
sandsynligt, at der kommer yderligere prissænkninger i de kommende måneder.