Fødevareminister er parat til at stramme bødeskruen
Bøder på op til 120.000 kroner kan blive normalen, hvis der bliver gamblet med fødevaresikkerheden
I hvert fald, hvis det står til fødevareminister Dan Jørgensen (S):
- I lyset af de seneste sager er det tydeligt, at der er behov at stramme skruen over for de virksomheder, der sætter profit over fødevaresikkerhed. Derfor foreslår jeg bødestraffen hævet markant for de fødevarevirksomheder, der gambler med forbrugernes liv og sundhed, siger han på Fødevareministeriets hjemmeside.
Hvis ministerens lovforslag vedtages, vil normale bøder ligge mellem 10.000 kroner og 120.000 kroner, hvor de i dag ligger mellem 20.000 kroner og 80.000 kroner.
I gentagelsestilfælde kan bøderne blive endnu højere.
Derudover er Fødevarestyrelsen klar til hurtigere at offentliggøre navne syndere:
- Det er vigtigt, at forbrugerne får de bedste muligheder for at sikre sig mod, at de køber eller spiser farlige fødevarer. Derfor offentliggør vi i fremtiden hurtigere navnene på de virksomheder, hvor kontrollen har vist, at tilbagetrækningen ikke er gennemført forsvarligt.