Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild erkendte på møde, at man har haft svært ved at opnå politiske resultater med Christiansborg
Medlemsflugt, kritik fra medlemmerne, vandplaner og
vedtagne randzoner - og en ikke særlig lang liste over politiske »sejre« over for
politikerne på Christiansborg. Det har i manges øjne været op ad bakke for
Landbrug & Fødevarer (L&F) på det seneste.
Hos LandboSyd i Aabenraa er man et af de steder i landet,
hvor medlemmer har meldt sig ud. Og det var da også kritik der mødte formand
Martin Merrild, da netop LandboSyd mandag aften holdt medlemsmøde i Aabenraa.
Han var sammen med direktør i Videncentrets afdeling for
planteavl, Ivar Ravn, og lektor ved CBS i København, Troels Troelsen, inviteret
som indlægsholdere på mødet.
Og mens L&F har valgt dialogens og forhandlingens vej,
var der flere der mente, at man måske skulle vælge den »franske« løsning med en
langt mere konfronterende stil.
Martin Merrild forsvarede den nuværende stil, selv om han
godt forstod kritikken. Han betegnede i sit indlæg L&F som en organisation
med store muskler.
- Men det kan godt være I ikke synes vi bruger dem
rigtigt. Men man må da konstatere, at politisk set har tingene rykket sig i den
rigtige retning, konstaterede Martin Merrild, med henvisning til, at man fra
landbrugets side er lykkedes med at få en konstruktiv dialog i gang med flere
politikere.
Han erkendte dog samtidig, at der på nogle områder er lang
vej endnu.
Læs mere fra mødet i Effektivt Landbrug onsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.