Billigere byggeri giver stadig billigere drift

Selvom der blev skåret ned på det oprindelige budget for en ny kostald hos Lindegården I/S er besparelserne og fordelene de samme

En ny stald med tre nye malkerobotter var drømmen for far og søn Henning og Bjarne Villadsen, Lindegården I/S i Thyholm.

Men meldingen fra banken var klar. Skulle der bygges ny stald, så blev det med de to gamle Lely A2-robotter og en ny brugt robot. Ellers kom der ingen ny stald.

- Vi har været igennem nogle sparerunder, inden vi kom her til, fortæller Henning Villadsen.

Blandt andet ville de også gerne have lavet staldens facade i betonelementer, men der er sat stålplader på gavlene.

- Vi har sparet der, hvor det ikke går ud over køerne, og for køerne er det jo lige meget, om der er stålplader eller betonelementer på facaden, siger Henning Villadsen.

Han og sønnen Bjarne Villadsen viste i samarbejde med byggefirmaet Søren V. Jensen A/S, Lemvig, og øvrige leverandører deres nye stald frem ved et åbent hus i sidste uge for omkring 250 gæster.

Brugte robotter kører også

Det er lige meget, om robotterne er nye eller brugte. Køerne går i robotterne 2,8 gange om dagen i gennemsnit, og trods flytning til en ny stald samt sammenlægning af tre besætninger er ydelsen steget en smule til 11.000 kilo mælk.

- Der er ingen problemer i at fortsætte med de brugte robotter, siger Bjarne Villadsen.

Det eneste, der ærgrer ham, er, at han ikke har fået mulighed for at gøre brug af den nyeste teknologi, der er i de nye robot-modeller.

Ny stald giver besparelser

Uanset om der kunne bygges med helt nyt og med dyrere løsninger, så skulle der bygges en ny stald på Lindegården.

- Hvis vi skulle blive med at have køer, så skulle bedriften udvikles. Den gamle stald var utidssvarende hvad angår miljø, velfærd og mælkekvalitet, og den var slidt ned, fortæller Henning Villadsen.

Blandt andet gik køerne tidligere i dybstrøelse. Det var både for arbejdstungt og for dyrt, for hvert år blev der strået 1.200 bigballer i stalden.

Det arbejde klarer en strømaskine i dag, og køerne ligger på madrasser, som strøs to gange dagligt.

- Madrasser er et svagt punkt i forhold til benproblemer, som vi ikke døjede med i dybstrøelsen. Derfor har vi valgt ekstra tykke måtter, og der strøs to gange, så de ligger godt, fortæller Henning Villadsen.

Til gengæld har madrasserne sænket celletallet til omkring 250.000 i gennemsnit, og dermed øget mælkekvaliteten.

Mindre arbejde – mere arbejdsglæde

Selvom koantallet er udvidet fra 135 til, i første omgang, 210 køer, så er det fortsat Henning og Bjarne Villadsen, der alene passer køerne.

Med udskiftningen af dybstrøelsen og en bedre logistik, blandt andet med en kalveafdeling i den nye kostald, er der meget mindre fysisk arbejde end tidligere.

- De nye rammer har også givet os en meget større arbejdsglæde, siger Bjarne Villadsen.

Bedre udnyttelse af kvælstoffet

Henning og Bjarne Villadsen sparer ikke bare penge og tid på at have droppet dybstrøelsen.

De sparer også på ammoniakfordampningen, selvom der er kommet flere køer. Det giver dem en bedre kvælstofudnyttelse, som fra dybstrøelse kun ligger på 45 procent, mens den fra gylle er på 70 procent.

I Henning og Bjarne Villadsens tilfælde er den endda helt oppe på 80 procent, da gyllen fra stalden er en tur omkring Maabjerg Bioenergy, inden den køres ud på markerne.

Ramte plet med byggeriet

Det er 11 måneder siden, far og søn tog den nye stald i brug. Og de kan konstatere, at den på alle måder fungerer godt.

- Vi er heldige, at vi har fået lavet det godt. Der er meget få ting, vi ville lave om, hvis vi skulle bygge igen i morgen. Vi har ramt plet i forhold til det, vi ønskede os, siger Henning Villadsen.


Læs også