Værdien af gps-udstyr afhænger af den, der kører maskinen

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra chefrådgiver Flemming Hedegaard, Byggeri og Teknik, da Effektivt Landbrug beder ham vurderer effekten af gps-udstyr i landbruget.

Ifølge Flemming Hedegaard udnytter godt halvdelen af de landmænd, der har investeret i gps-udstyr, alt det som systemet kan.

Kræver erfaring

- Maskinstationer og større landbrug. Dem der sidder der hver dag, er jeg ikke i tvivl om, får det ud af gps-systemet, som det er muligt i dag.

-  Når det er uerfarne brugere og afløsere, der kører med gps, er jeg mere usikker på, om det er en god investering. Skal du benytte et system optimalt, skal du kende det og være erfaren bruger. Det bliver man kun ved meget regelmæssig brug, siger Flemming Hedegaard.

- Sidder man for lidt i førersædet, får man ikke sat sig ordentligt ind i teknikken og i hvad systemet kan, siger han.

 Mangler koblingen til redskaber

- Der, hvor vi alle får for lidt ud af gps-systemet, er på redskabsdelen.

- Gps´en er konstrueret således, at den kan tale sammen med sensorer og følere, vi sætter på eksempelvis radrenseren. Det gør det blandt andet muligt, at løfte hvert radrenserelement selvstændigt. Problemet er, at det samspil ikke fungerer ordentligt endnu eller er alt for dyrt. Så der udnytter vi ikke potentialet, der ligger i gps-systemet, siger chefrådgiveren.

Ifølge Flemming Hedegaard virker samspillet i dag kun tilfredsstillende med sprøjteteknikken.

- Men det skal udvides til også at gælde såmaskinen, gyllevognen og radrensere, for bare at tage nogle eksempler, siger han.

Kan det betale sig?

Flemming Hedegaard giver som eksempel et landbrug med mere end 300 hektar, og hvor de konsekvent har et overlap på tre til fire procent, når de kører, både med såmaskinen og med gødning.

- Ingen tvivl om, at sådan et sted, kan det fint betale sig, at købe et gps-anlæg, siger han.

Modsat mener han, at kan man finde ud af at indstille såmaskinen og køre med markør i rigtig længde, så er investeringen, med de muligheder, der ligger i dag, som udgangspunkt ikke nødvendig.

- Der er dog en ekstra faktor, det er vigtigt, man forholder sig til, siger han.

Tidsfaktoren

- Især maskinstationer og større landbrug har også en tidsfaktor at tænke over. Og al erfaring viser, at ved brug af gps-systemet er det muligt at køre i længere tid. Man bliver ikke så træt, og kan derfor forlænge arbejdsdagen med op til fire-fem timer, fastslår Flemming Hedegaard og lover, at også kapaciteten kan hæves med op til ti procent ved brug af gps.

- Det kan godt forrente de omkring 100.000 kroner, et gps-anlæg kan erhverves til.

- Der hvor nogen går galt i byen er, når de tror, at de skal have gps-anlæg på samtlige maskiner i vognparken. Så taler vi en helt anden investering.

- Har man gps, på den traktor der sår, så er man kommet langt, vurderer Flemming Hedegaard.

Glæder sig til fortsat udvikling

Chefrådgiveren ser frem til, at udviklingen tager fat, så der bliver større gavn af følere og sensorer på de forskellige redskaber.

- Vi vil formentlig først se det i specialafgrøderne, da vi må forvente, at det er her, investeringen bedst kan forrente sig, siger han.