Tilladt at ammoniakbehandle halm i hele Jylland

Det ustabile vejr har udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i hele Jylland i 2014, oplyser Videncentret for Landbrug.

Det ustabile vejr i august, har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i Jylland, oplyser Videncentret for Landbrug på landbrugsinfo.dk.

Tilladelse til ammoniakbehandling gives ud fra en fastlagt model med antal regnvejrsdage, opgjort i DMI’s 8 regioner. Hvis antal regnvejrsdage er over 14 i en treugers periode begyndende ved uge 31, udløses tilladelsen.

- I år er tilladelsen udløst i en periode hvor vejret vendte fra stabilt vejr til ustadigt vejr. Heldigvis er meget halm bjerget før det ustabile vejr satte ind, men tilladelsen betyder, at det kan være aktuelt at ammoniakbehandle halm der har ligget længe og har taget skade af svampevækst, lyder det på Landbrugsinfo.dk.

Læs også