UNESCO har optaget Vadehavet på sin liste over verdensarv, og det bliver fejret den 4. august på Schackenborg Slot i Møgeltønder.

Her er H.K.H. prins Joachim, H.K.H. prinsesse Marie og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) værter ved en reception med deltagelse af gæster fra både ind- og udland. Det oplyser Miljøministeriet.

Receptionen finder sted om eftermiddagen, men allerede forinden vil verdensarven blive fejret ved et stort arrangement i forbindelse med Tall Ships Race på Esbjerg Havn. Her holder prins Joachim og Kirsten Brosbøl taler.