I morgen åbner Landsskuet
Det er dagen før Landsskuet 2014 åbner i Herning, og dyrskuepladsen bugner af oplevelser for de kommende tre dage.
Torsdag kl. 9.00 byder Landsskuets formand Kristian Gade velkommen, når der åbnes op for tre dage på en dyrskueplads fyldt med oplevelser og inspiration for alle.
Den officielle åbning foregår torsdag kl. 12.00 i den store ring ved formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, Hernings borgmester Lars Krarup, samt Landsskuets formand Kristian Gade.
Skuets første dag er dagen, hvor stort set alle 2500 dyr på Landsskuepladsen bliver bedømt af dommerne, så der er travlhed med klargøring til de mange konkurrencer.
Programmet for alle tre dage byder ellers på en lang række events og opvisninger. Desuden er der med op til 300 udstillere af maskiner og produkter, og med skuets have- og naturudstilling nok at se på.
Åbningstiderne for torsdag og fredag er kl. 9-17.00, mens der på skuets sidste dag lørdag er åbent fra kl. 9-16.30.
cab