Farligt dyr er farligere end først antaget
Skovflåten kan smitte med flere sygdomme, end man tidligere har troet, viser nye undersøgelser
Det er ikke bare bakterien borrelia, som skovflåter kan
bære rundt på.
Det viser en ny undersøgelse, skriver DR Syd.
- De er mere inficerede og med flere ting, end vi har troet. Uanset hvor vi har været, har vi fundet to-tre forskellige sygdomme i samme skov, fortæller epidemiolog ved DTU Veterinærinstittuttet Rene Bødker til DR Syd.
Det er især borrelia og TBE (hjernebetændelse), der været fokus på herhjemme. Men flåterne bærer nu i stort omfang en række andre smitsomme bakterier – blandt andre rickettsia helvetica, der kan give influenzasymptomer, træthed, feber og muskelsmerter i månedsvis.