En ny software kan sende brovægtens vejedata op i »Skyen«, der betyder, at man kan have adgang til dem alle steder fra, når blot man har adgang til internettet

Det er Danvægt A/S, der har udviklet softwaren til sine brovægte, der kan lette håndteringen af bedriftens vejedata. Formålet har været at sikre, at ingen vejedata går tabt, og at de er altid er tilgængelige, når blot man har adgang til internettet.

Direktør Peter Filt, Danvægt A/S forklarer, at teknikken især er smart for de landmænd, som har interesse i at registrere udbytter på markniveau, men at vejninger for andre landmænd også kan blive et nyt forretningsområde.

 Flere om samme vægt

- På den måde kan flere landmænd sagtens dele samme vægt, påpeger Peter Fil og forklarer videre:

Med stregkoder, fjernbetjeninger eller RFID- kort (RFID betyder Radio Frekvens Identifikation, og bruges til individuel identifikation af objekter, ved hjælp af radiobølger, red.) kan man styre, hvor og hvordan de enkelte vejninger bliver registreret. Alle data kan registreres, inden vejningen er foretaget, og så er det kun selve vejeresultatet som påføres dataregistreringen når vejeresultatet foreligger.

- Via en computer eller smartphone har man en on-line mulighed for at følge vejninger, tilføje eller rette brugere af vægten eller flere vægte, styre afgrøder samt lave rapporter på traktorer, chauffører, marker med videre, oplyser direktøren.

Ikke blot en brovægt

- Med en brovægt fra Danvægt A/S har man ikke blot mulighed for at veje alt det, der kan vejes.

- Brovægten er et redskab til at optimere håndteringen af tilgang og afgang af varer og vareforbrug. Kombineret med en løsning, der letter håndteringen af de data, som er på en bedrift, får man høj datasikkerhed, påpeger Peter Fil.

Øget datasikkerhed og muligheden for at tilgå data, uanset hvor i verden man befinder sig, kaldes »Cloud Computing«.