Klar til det suverænt største dyrskue
Med op mod 2.000 dyr, flere hundrede maskinudstillere og næsten 90.000 forventet besøgende er Danmarks største dyrskue snart i gang
Og igen i år ventes op mod 90.000 besøgende.
Skuet rummer et væld af bedømmelser, shows, maskin- og erhvervsudstillinger, men også fødevare- og forbrugerudstillinger for såvel fagfolk som menigmand.
Og formand Povl Fritzner glæder sig til en utrolig spændende og god faglig messe:
- At afvikle dyrskuet er en kulturarv, vi skal holde i hævd. Dyrskuet foregår på et højt fagligt niveau, men hvor der også er plads til både gejl og spræl.
I forbindelse med årets udstilling glæder dyrskueformanden sig også over, at maskinhandlerne igen er begyndt at vejre morgenluft.
- Alle kvadratmetre på pladsen er udlejet, og det vidner dels om, at maskinhandlerne har en stor interesse i og et godt udbytte af at være med i Roskilde, men også om at de vejrer morgenluft. Dejligt.