Arla har endnu en gang givet professionelle investorer
mulighed for at investere i selskabet via obligationer.
Denne gang til en samlet værdi af 1,5 milliarder svenske
kroner med en løbetid på fem år. Det oplyser Arla Foods i en pressemeddelelse.
Heri fremgår det, at obligationerne supplerer øvrige
finansieringskilder såsom andelshaverkonsolidering, realkreditlån og banklån.
- Obligationerne er solgt gennem Handelsbanken Capital
Markets og Nordea Markets og er udstedt under Arlas Euro Medium Term Note
(EMTN) program, der muliggør en mere aktiv brug af obligationer, lyder det fra
Arla Foods.
Ifølge selskabet påvirker udstedelsen ikke Arlas
ejerstruktur og status som landmandsejet andelsselskab.