Kødkvægsforeningen Himmerland har så stor succes med at
låne køer ud til afgræsning af naturarealer, at 25 jordejere lige nu står på
venteliste. Det skriver DR Nordjylland.
Kødkvægsforeningen har fire ”lånesæt”, der hvert består af en
tyr, en ko og deres kalve – og samtlige sæt er udlånt og i fuld gang med at
græsse.
Derfor vil Kødkvægsforeningen Himmerland gerne have
mulighed for at købe fem ekstra sæt, men Naturstyrelsen vil ifølge DR
Nordjylland ikke give flere penge til projektet.
- Det kan man jo godt synes er lidt træls, siger formand
for Kødkvægsforeningen Himmerland Ulrik Lund til DR Nordjylland.
Agri Nord hjalp med at finde penge til at sætte projektet
i gang, og herfra oplyser miljøkonsulent Michael Palsgaard Andersen til DR
Nordjylland, at man nu leder efter private fonde, der kan hjælpe med at udvide
konceptet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
18. september 2026
9 min · I går
Bovaer og dyrevelfærd, bekymringskultur, ny naturrådgiver, grisefirpart og intern strid om den grønne trepart.