40 andelshavere er med i leverandørforeningen til det kommende biogasanlæg på Nordfyn. Men naboerne kæmper stadig for at forhindre gener
260.000 tons husdyrgødning og 55.000 anden biomasse fra
omkring 80 produktionsejendomme med tilsammen 13.500 dyreenheder vil fra sidst
i 2015 skulle transporteres til Nordfyn for at blive omdannet til biogas.
Formanden for leverandørforeningen Nordfyns Biogas,
gårdejer Troels Clausen, Kelleby ved Søndersø glæder sig.
- Vi har længe arbejdet på at realisere et biogasanlæg på
Nordfyn, fortæller han.
- Og så er det jo glædeligt, når det endelig lykkes, og der
er udsigt til, at vi kan få behandlet vores gylle, så vi får et bedre
gødningsprodukt retur, der ovenikøbet lugter mindre, når det bringes ud på
markerne.
40 andelshavere er med i leverandørforeningen, og de vil
alle indskyde 750 kroner for hver af deres dyreenheder. Resten finansieres dels
af anlægstilskuddet og dels via Naturgas Fyn og lån gennem et realkredit
institut.
Læs mere om det nordfynske biogasanlæg i Effektivt
Landbrug lørdag – blandt andet reaktioner fra skeptiske naboer til anlægget.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.