Høring skal afdække finansieringsproblemer
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer holder høring sammen med Landdistrikternes Fællesråd
Hvilke problemer er der med at få finansieret bolig og
erhverv i landdistrikterne? Hvor store er problemerne? Og hvordan kan de i
givet fald løses?
Det er de spørgsmål, som man i forbindelse med en høring om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne vil forsøge at finde svar på.
Det er Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer, der i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd holder høringen. Den finder sted mandag den 31. marts i Spinderihallerne i Vejle.
En række eksperter på området deltager i høringen, som interesserede kan læse mere om på Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside.