Udsolgt i Roskilde

Der er tilmeldt knap 175 maskinudstillere til årets dyrskue i Roskilde

Roskilde Dyrskue meddeler, at man siden 15. januar har haft solgt alle de maskinudstillingspladser, der er til rådighed. Og det til trods for, at det samlede udstillingsareal er udvidet med 4.000 m2 til 2014-dyrskuet.

Flere andre skuer rundt om i landet, det drejer sig om Horsens, Herning og Aabenraa, melder om samme udvikling.

Poul Fritzner, formand for Roskilde Dyrskue siger:

 - Der har været rift om pladserne, og den generelle tendens har været, at udstillerne vil have større pladser til deres produkter. Det er tydeligt at mærke, at det spirer i landbruget, og at udstillerne kan mærke, at der er grobund for et større salg i år.

- Det er en dejlig positiv tendens, vi nu ser. Det er rigtig flot med den opbakning allerede på nuværende tidspunkt. Vi er glade for, at der er ved at være grøde og musik i landbruget, og at det smitter af på maskinhandlerne.

Der er tilmeldt knap 175 maskinudstillere til årets dyrskue i Roskilde, der afvikles 30. maj-1. juni.

Læs også