Dansk SvineAvl er en forening med de danske avlere som
medlemmer. De danske avlere samarbejder om udviklingen og driften i det danske
avlssystem, DanAvl.
I 2013 lancerede DanAvl en ny strategi, og i forlængelse
af denne tager avlerne nu ansvar med egne ambitioner og visioner. Dansk
SvineAvl lancerer nemlig sit eget kompetencecenter.
- Som udløb af en ambitiøs overordnet strategi for DanAvl
tager vi nu initiativ til en mere ensartet og professionel tilgang til det
globale marked. Vores medlemmer er i dag leverandører til verdens bedste
fødevareproducenter, og herved stilles der også større og større krav til
kompetencer – og ligeledes den service avlerne leverer ud i værdikæden, siger
formand for Dansk Svineavl Jørgen Dalsgaard i en pressemeddelelse.
- Og ved at etablere et kompetencecenter løfter vi
barrieren ud mod det globale marked, hvor vi vil være med til at skabe den
fortsatte vækst.
Dansk Svineavl holder fredag generalforsamling på Hotel
Opus Horsens.