EU: Bred opbakning blandt borgere til ny landbrugspolitik
Europa-Kommissionen offentliggør mandag resultaterne af en Eurobarometer-undersøgelse om den fælles landbrugspolitik
Det er hovedkonklusionerne i en Eurobarometer-undersøgelse om den fælles landbrugspolitik, som Europa-Kommissionen præsenterer mandag.
- Resultaterne bekræfter, at borgerne i EU lægger stor vægt på støtten til landbruget og landdistrikterne. De viser også, i hvor høj grad hovedelementerne i den fælles landbrugspolitik efter reformen er i samklang med civilsamfundets forventninger, siger EU’s kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter Dacian Ciolos i en pressemeddelelse.
- Det grundlæggende og stærke bånd mellem borgere og landmænd vil blive styrket takket være den nye fælles landbrugspolitik, som øger de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske fordele, som landdistrikterne kan bibringe samfundet i EU i sin helhed - og den enkelte skatteyder i EU i dagligdagen – og gør dem håndgribelige, tilføjer kommissæren.
Ifølge Europa-Kommissionen viser undersøgelsen blandt andet også, at et flertal af borgerne i EU stiller sig positive over for støtten til landmændene – og over for den andel, som støtten udgør af EU's budget.