Minkavlerne kan med de nuværende priser have udsigt til et fald fra 3,5 til 1,4 millioner kroner i driftsresultatet i år i forhold til 2013
De kraftige fald i priserne på minkskind får formentlig store
konsekvenser for minkavlernes indtjening i år.
Og hvis priserne bliver 400 kroner i gennemsnit på den
igangværende pelsauktion i Copenhagen Fur, vil der sandsynligvis komme yderligere
prisfald på et senere tidspunkt, vurderer erhvervsøkonomisk chef i Videncentret
for Landbrug, Klaus Kaiser.
Ifølge Videncentrets beregninger må den gennemsnitlige
heltidsminkproducent i år »nøjes« med et driftsresultat på 1,4 millioner kroner
i år, hvis priserne på minkskind holder sig på et gennemsnit på 400 kroner pr.
skind.
Falder priserne til 360 kroner, vil driftsresultatet falde
til cirka 1 million kroner, hvilket er cirka 2,5 millioner kroner mindre end i 2013,
hvor foreløbige regnskaber peger mod et driftsresultat på cirka 3,5 millioner
kroner for en gennemsnitlig heltidsminkproducent (før aflønning af ejerens
arbejdskraft og egenkapital), vurderer Klaus Kaiser.
Læs mere om Videncentret for Landbrugs beregninger i
weekendens udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.