DLG investerer i Kina

DLG etablerer et partnerskab med kinesisk foderproducent

Der er hul igennem til det kinesiske marked. I hvert fald for DLG.

DLG etablerer nemlig et partnerskab med den kinesiske foderproducent PUAI Feed Group med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) som medinvestor. Den samlede ejerandel i det kinesiske selskab er 25 procent. Det oplyser DLG i forbindelse med sit regnskabsmøde onsdag på Axelborg.

- Set med DLG’s øjne passer vores entre på det kinesiske marked perfekt ind i vores overordnede strategi, hvor en af vores målsætninger har været at vinde fodfæste på det kinesiske marked. Det er lykkedes med aftalen, som vi forventer os meget af. Med aftalen har DLG udbygget sin position, som en betydelig international spiller, siger DLG’s koncernchef Kristian Hundebøll i en pressemeddelelse.

- DLG holder konstant øje med nye interessante markeder med animalsk svineproduktion som f.eks. Kina. Vores strategi for at komme ind på disse markeder er blandt andet via partnerskabsmodeller og opkøb. Partnerskaberne giver stort lokalt kendskab og mulighed for at føje ny faglig viden til koncernen, tilføjer koncernchefen.

Ifølge DLG omsætter PUAI Feed Group omsætter omkring 1,2 milliarder kroner og har 1.500 medarbejdere. Selskabet har syv fabrikker i Kina.

Læs også