Med salgspriser over 300 kroner på pelsdyrauktionen i februar er minkavlere sikret et overskud på bundlinjen
- Det er foderet og renten der er de største
usikkerhedsfaktorer.
Sådan lyder det fra økonomisk konsulent hos Kopenhagen Fur
Hans Henrik Møller på spørgsmålet om, hvor pelspriserne skal ligge på auktionen
i februar, for at økonomien ser fornuftig ud for minkavlerne.
Han erkender dog, at udgifterne for en stor del er kendte,
og laver et forsigtigt gæt på foderudgiften på 135 kroner pr. produceret skind
i 2014.
Hermed indregner han en stigning på 10 – 15 kroner i
forhold til 2012 grundet dyrere råvarer.
Øgede udgifter til vaccination
Med anbefaling om vaccinationer i 2013 og 2014 vurderes
udgiften til dyrlæge og medicin at stige i forhold til 2012, og vurderes af
konsulenten til 6-7 kroner pr. produceret skind. Øvrige udgifter anser
konsulenten som forholdsvis faste i forhold til foregående år.
Dermed lander han på et samlet udgiftsniveau på godt 300
kroner pr. produceret skind og vurderer dermed, at salgspriser over dette
niveau vil indbringe minkavlerne plus på bundlinjen også i 2014.
- Der kan dog være avlere som skal have en højere pris før
der er plus på bundlinjen, siger han.