Ny test finder flere end de velkendte mykotoksiner

Alltech står bag en ny test for 38 mykotoksiner i korn og foder, som sendes til analyse i USA

Alltech har sat sig for at hjælpe danske husdyrproducenter med at gøre det nemmere at få testet sit korn og foder for mykotoksiner. Derfor har de fremstillet et analysesæt til formålet, som man gratis kan rekvirere hos Alltech eller sin dyrlæge.

I Danmark testes der traditionelt for en lille håndfuld toksiner, men ved brug af Alltech's test, får man automatisk analyseret for ikke mindre end 38 forskellige mykotoksiner.

Det hele er samlet i en æske - klar til forsendelse - og hvor portoen er betalt.

- I boksen finder man en pose, som man fylder med 400 gram foder, korn eller halm, som man blot putter tilbage i æsken, som man afleverer på posthuset, viser Per Laustsen.

På æsken står Alltechs adresse i Danmark fortrykt, idet Alltechs danske afdeling så sørger så for at få sendt prøven videre til analyse på et laboratorium i USA.

Testen skal man dog selv betale for. Prisen er 350 dollar - svarende til knap 2.000 danske kroner.

Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

 

Læs også