Landmand og minkavler Finn Jørgensen fandt forleden aften
måske lidt mere, end han havde regnet med, da han var i færd med at frigrave en
drænledning på en af sine ejendomme ved Jerslev.
For frem fra mosejorden kom pludselig to menneskekranier.
Det oplyser LandboNord.
Som Museumsloven foreskriver, indstillede Finn Jørgensen
straks gravearbejdet – og kontaktede næste morgen LandboNords arkæologiske
rådgiver Torben Nilsson. LandboNords Miljørådgivning i Brønderslev tilbyder nemlig
landsdækkende arkæologisk rådgivning
Rådgiveren kunne fortælle, at knoglerne stammer fra
mennesker, der formentlig er placeret i et mosehol i Jernalderen.
- Da moseligene er oldtidslevn, blev sagen overdraget til
Vendsyssel Historiske Museum, der nu er i gang med en undersøgelse på stedet,
lyder det fra LandboNord.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.