Undersøgelse skal afgøre, om kødkvæg har behov for at kunne være inde om vinteren, som de nye regler foreskriver
- Dyrevelfærden skal naturligvis være i orden, men det er
spørgsmålet, om dyrene ikke har det bedst ude i stedet for inde i en stald.
Spørgsmålet stiller formanden for Avlsforeningen for
Skotsk Højlandskvæg, Søren Brydsø, Varde, og han er langt fra den eneste, der ikke
er begejstret for reglerne om, at alle kødkvæg skal have mulighed for at komme
i stald eller skur.
- Dyrene har gået ude i århundreder, og vi mener, det er
der, de har det bedst. I en stald sveder de og ender med at få lungebetændelse,
så vi finder de nye regler helt urimelige, fortsætter Søren Brydsø.
En række kødkvægsracer er nu gået sammen i et forsøg på at
skaffe midler til en undersøgelse, der skal klarlægge, hvad der er bedst for
dyrene. Om det er at være ude året igennem eller være inde i de kolde
vintermåneder.
Læs mere i LandbrugSyd tirsdag.