Hæder til eksportsucceser

Kopenhagen Fur og Jensen Seeds A/S har netop modtaget en eftertragtet eksportpris

Blandt de fem udvalgte virksomheder, der torsdag eftermiddag modtog Kong Frederik IX’s hæderspris for fortjenstfuldt eksportarbejde, var to af landbrugets store eksportsucceser. Det oplyser Landbrug & Fødevarer.

For både Kopenhagen Fur og Jensen Seeds A/S modtog nemlig prisen, der blev overrakt af H.K.H. Prins Henrik på kongeskibet ”Dannebrog”.

- Først og fremmest vil jeg sige tillykke til Jensen Seeds A/S og Kopenhagen Fur. Det er fuldt fortjent, at de får prisen, for begge virksomheder gør et kæmpe stykke arbejde. Ikke bare for landbruget, mink og frøavlerne, men også for Danmark, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men jeg er ikke overrasket over, at de to bliver hædret for deres eksportsuccesses. I foråret var jeg i USA, og der kunne jeg ved selvsyn se, hvor efterspurgt de danske spinatfrø er, ligesom jeg på handelsdelegationstur med kronprinseparret til Kina oplevede, hvor hot pels er hos kineserne.  Begge firmaer har vist, at de kan sigte og ramme stort i udlandet.

Landbrug & Fødevarer peger på, at både Kopenhagen Fur og Jensen Seeds gennem de seneste mange år har haft fokus på eksport og har slået stort igennem på eksportmarkedet.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er frøfirmaet Jensen Seeds A/S - udover storleverandør i havefrø - verdens største spinatfrøsfirma. At være verdens største har Jensen Seeds A/S tilfælles med Kopenhagen Fur, der er verdens største pelsauktionshus.

Læs også