Ansøgningsfristen for Fremtidens Herregårds idékonkurrence udløb tirsdag, og mange har sendt projektideer ind
Hos Realdania kommer noget af sommeren til at gå med at
kigge på projektbeskrivelser.
For hele 48 herregårde har nemlig budt ind med projektideer
til, hvordan der blandt andet kan skabes liv i herregårdenes funktionstømte
bygninger. Det oplyser Fremtidens Herregård i et nyhedsbrev.
Der er tale om Fremtidens Herregårds idékonkurrence 2013,
hvor ansøgningsfristen udløb tirsdag. Og mange ønsker altså at få chancen for
at få del i mere end 60 millioner kroner.
Blandt ansøgerne vælger Realdania – med hjælp fra et fagligt
rådgiverpanel – cirka ti projekter, som hver får op til 200.000 kroner til arkitektfaglige
og forretningsmæssige rådgivere til videreudvikling af projektet.
Heraf vælges op til ti projekter, som samlet støttes med 60 millioner
kroner til realisering.
I begyndelsen af september offentliggøres de omkring ti projekter,
som går videre i udviklingsforløbet.