Outsider vandt i kloakken

Den nyuddannede kloakmester Asgar Skou snuppede DM-titlen foran både den regerende mester og vicemesteren

Brancheorganisationen Danske Kloakmestre har for tredje gang arrangeret DM i Kloak.

Det foregik i Teknologisk Instituts nye rørlæggerhal i Taastrup, hvor der på forhånd var lagt op til drama mellem Henrik Langebjerg, der vandt titlen sidste år, og sidste års nummer to, Carsten Pedersen.

Men sådan kom det ifølge Danske Kloakmestre ikke til at gå. Efter to dages intens dyst på rør i rørlæggerhallens sandkasser var det den nye, unge kloakmester Asgar Skou fra Byggetek Viborg, der løb med triumfen.

Han henviste Henrik Langebjerg fra Kloakxperten til andenpladsen – og Carsten Pedersen fra C. P. Entreprise måtte i år nøjes med bronze.

Danske Kloakmestre oplyser, at resultatet af DM i Kloak 2013 blev som følger:

Kloakmestrene:

1. Asgar Skou, Byggetek Viborg

2. Henrik Langebjerg, Kloakxperten

3. Carsten Pedersen, C. P. Entreprise

Kloakrørlæggere:

1. Peter Iversen

2. Torben Holstebro

3. Daniel Poulsen

Rørlæggerelever:

1. Kristoffersen Andersen, Millinge Maskinstation

2. Mads Hjorth, fa. Palle Johansen

3. Christian Skytte, Korinth Entreprenør

Læs også