Vognmand må ikke have lastbil på sin egen grund

Byretten i Roskilde har givet Natur- og Miljøklagenævnet medhold i, at Jesper Nielsen ikke må parkere sin lastvogn ved hjemmet

Vognmand Jesper Nielsen fra Ortved ved Ringsted risikerer nu at være nødt til at lukke sin forretning.

Mandag gav byretten i Roskilde nemlig Natur- og Miljøklagenævnet medhold i, at vognmandens lastvogn skæmmer området. Jesper Nielsen bor i et rekreativt område, der kun må bruges til landbrugserhverv. Det skriver P4 Sjælland.

Jesper Nielsen har peget på, at hvis han ikke ejede sin lastbil, men blot var chauffør i et andet firma, måtte han gerne parkere en lastbil foran sit hjem.

Ifølge P4 Sjælland har sagen kostet vognmanden 200.000 kroner.

Læs også