På Brunhavegaard driver mælkeproducent Birger Olsen et landbrug med 175 køer, 275 hektar jord og 2.100 minktæver sammen med sine forældre.

Der er ingen konsulenter tilknyttet ejendommen, og der findes heller ingen foderplan.

Køerne får græsensilage, korn og kraftfoder, men hvor meget de får af hver, ved Birger Olsen ikke. Han styre fodringen ved at se på køernes afføring, og det lader til at virke. I hvert fald producerer køerne 10.000 kg EKM.

Birger Olsen giver selv æren til græsset, men hvor meget han har avlet pr. hektar, har han ikke målt, for det er ikke vigtigt for ham.

- Det eneste der betyder noget er, at der er græs nok til køerne. Og om der så er det ene eller andet antal foderenheder pr. hektar kan være lige meget, hvis blot det passer med, hvad køerne æder, siger han.

Det kan ikke betale sig at dyrke majs, og soja vil være for dyrt i transportomkostninger. Derfor er Birger Olsen meget afhængig af, hvad han selv kan avle.

Læs mere om Birger Olsen fra Læsø i Effektivt Landbrug onsdag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.