Mandag den 18. marts tiltræder Uffe Frovst som ny hjemmemarkedsdirektør i Danish Crown. Det afslører slagterigiganten på sin hjemmeside.

Danish Crown oplyser, at Uffe Frovst er 47 år gammel, og kommer fra en stilling som indkøbschef i Irma.

Den nye hjemmemarkedsdirektør får til ansvar at varetage og videreudvikle Danish Crowns position på hjemmemarkedet samt Grønland, Færøerne og Island til kunder inden for detailhandel, foodservice og videreforarbejdning af kød.

Herudover får han ifølge Danish Crown ansvaret for terminalerne i Kolding, Ringsted og detailpak-fabrikkerne i Herning og Jönköping.

Uffe Frovst tager over efter Karsten Deibjerg Kristensen.