Elever fra agrarøkonom-uddannelsen ved Dalum Landbrugsskole bliver koblet sammen med elever fra IBC Kolding
Dalum Landbrugsskole og IBC Kolding har etableret et
samarbejde i relation til innovationsundervisningen. Det oplyser Dalum
Landbrugsskole.
Herfra forklarer man, at det helt konkret betyder, at elever
på agrarøkonom-uddannelsen fra Dalum
Landbrugsskole bliver koblet sammen med elever fra finans-, marketing- og
multimedielinjerne fra IBC Kolding.
-
Vi har som skoler besluttet at lave dette samarbejde, for at styrke
branchekendskabet på tværs og animere til øget samarbejde og forståelse.
Samtidig mener vi, det lever op til både regeringens målsætning om tværfaglig
sparring og de krav, som samfundet stiller til entreprenører og iværksættere,
lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge
uddannelseschef Eric Wanscher fra Dalum Landbrugsskole vil samarbejdet gavne
landbrugserhvervet fremover:
-
Jeg mener, det er et projekt, hvor vi som landbrugsskole kommer lidt ud af de
vante rammer og hjælper til at bevæge vores nye landmænd mod en innovativ
tankegang til gavn for erhvervet fremover, siger Eric Wanscher i pressemeddelelsen.